Titel refererer til navnet på musikstykket.

Tonearter noteres ved brug af faste fortegn. Fortegnene noteres altid i samme rækkefølge og altid på de samme pladser i nodesystemet. Paralleltonearter har identiske fortegn.En toneart er en betegnelse for det tonemateriale, der er grundlaget for et musikstykkes melodi og akkorder. Den tone, tonearten opbygges ud fra og navngives efter, kaldes grundtonen. En toneart består af syv forskellige toner, men et musikstykke benytter ikke nødvendigvis dem alle.

Man skelner mellem durtonearter og moltonearter. I durtonearter udgøres tonematerialet af en durskala, og i moltonearter udgøres tonematerialet af en ren molskala. Tonearten c-dur udgøres således af tonerne fra en c-durskala, og a-mol udgøres af tonerne fra en ren a-molskala.

En dur- og en moltoneart er paralleltonearter, når de har fælles tonemateriale (fx c-dur og a-mol). Den parallelle moltoneart har altid grundtone en lille terts under durtoneartens grundtone. En dur- og en moltoneart er varianttonearter, når de har fælles grundtone (fx c-dur og c-mol).

Tonearter noteres ved brug af faste fortegn. Fortegnene noteres altid i samme rækkefølge og altid på de samme pladser i nodesystemet. Paralleltonearter har identiske fortegn.

Tonearter uden fortegn
Paralleltonearterne c-dur og a-mol noteres uden faste fortegn.

Kryds-tonearter
Hver gang grundtonen hæves en kvint i forhold til c-dur/a-mol tilføjes et kryds til tonearten. Krydset sættes foran tonen på 7. trin i durtonearten. Rækkefølgen af krydser kan huskes med remsen "far cykler gennem døren af et hus". 

B-tonearter 
Hver gang grundtonen sænkes en kvint i forhold til c-dur/a-mol tilføjes et b til tonearten. B'et sættes foran tonen på 4. trin i durtonearten. Rækkefølgen af b'er kan huskes med remsen "her er alle de glade chokoladefrøer".

 To tonearter, der har forskelligt navn og notationsmåde, men er ensklingende (klangligt identiske), kaldes for enharmoniske tonearter. ges-dur/es-mol er enharmonisk med fis-dur/dis-mol. 

Tonearter med syv fortegn (cis-dur/ais-mol og ces-dur/as-mol) benyttes meget sjældent, fordi man som regel benytter de enharmoniske tonearter (des-dur/b-mol og h-dur/gis-mol) med fem fortegn i stedet.

Hvis pulsen er regelmæssig, kan man angive musikstykkets tempo som antallet af taktslag per minut. Jo flere taktslag der forekommer per minut, jo hurtigere er tempoet. Det meste musik har mellem 80 og 160 taktslag per minut. Hvis pulsen er flydende, kan man ikke tale om et egentligt tempo, og betegnelsen rubato benyttes i stedet for. 

I nodeskriften benytter man ofte nogle mere upræcise tempobetegnelser til at beskrive et musikstykkes tempo. I populærmusik bruges engelske ord såsom fast (hurtig), laid back (tilbagelænet) og slowly (langsom), og i klassisk musik bruges italienske ord såsom allegro (hurtig), andante (gående) og lento (langsom). 

Tempoet i et musikstykke har en stor betydning for, hvordan man oplever musikstykket, og hvordan man påvirkes af det. Et musikstykke i et hurtigt tempo kan forøge spændingen og give energi, mens et musikstykke i et langsomt tempo kan inspirere til ro og eftertanke.

Taktarten angiver antallet af taktslag per takt, og den nodeværdi der repræsenterer et taktslag - men taktarten siger ikke noget om tempoet. Taktarten skrives som en (uforkortet) brøk uden brøkstreg, til højre for nøglen og eventuelle faste fortegn. Taktarten angives kun i første (øverste) nodesystem.

Brøkens tæller (øverste tal) angiver, hvor mange taktslag hver takt består af, mens nævneren (nederste tal) angiver tællenoden, dvs. den nodeværdi der repræsenterer ét taktslag. Nodeværdien i brøkens nævner fastsættes ud fra disse tal: 2 = halvnode, 4 = 4.-delsnode, 8 = 8.-delsnode og 16 = 16.-delsnode. Brøkens tæller kan i princippet indeholde et hvilket som helst tal.

I ovenstående eksempel er der således 3 taktslag i hver takt (angivet af øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal). Der er således plads til tre 4.-delsnoder i hver takt.

Den mest almindelige taktart er 4/4-takt (firefjerdedelstakt). Taktarten har fire taktslag i hver takt (øverste tal), og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode (nederste tal): (Mercy, Mercy, Mercy). 4/4 angives ofte med et "c" i stedet for en brøk. Betoningsmønstret i firedelte taktarter er "tung-let-halvtung-let". 4/4 benyttes i omkring 90% af alle musikstykker inden for stort set alle musikgenrer.

Vi skelner mellem, om musikstykket er skrevet for enten keyboard, klaver eller et andet instrument.

Vi skelner mellem, om musikstykket er skrevet med eller uden becifringer.

Refererer til navnet på den kunstner, der har udgivet musikstykket.

Refererer til navnet på den komponist, der har komponeret musikstykket.

Refererer til navnet på den person, der har forfattet teksten til musikstykket, såfremt musikstykket har en tilhørende tekst.

Årstal for udgivelse refererer til det årstal, hvor musikstykket blev udgivet. I nogle tilfælde refereres til en bestemt kunstner. I sådanne tilfælde refereres til det årstal, hvor den pågældende kunstner udgav musikstykket.

Henviser til en eventuelt alternative titel, idet nogle musikstykker undertiden kan være kendt under en anden titel end den officielle.

Refererer til datoangivelse for, hvornår registreringen er oprettet i databasen på hjemmesiden. Denne dato er ikke en angivelse af, hvornår der er lavet opslag i Facebookgruppen.

Refererer til hjemmeside, hvor bemærkninger til musikstykket kan findes. Kan fx være kilder som Wikipedia eller lignende.

Refererer til bemærkninger, der er knyttet til musikstykket. Kan fx være refereret fra Wikipedia eller lignende kilder.

Refererer til hjemmeside, hvor teksten til musikstykket kan findes.

Refererer til tekst til musikstykket.